Samsø - Danmarks køkkenhave - Seværdigheder i Danmark

Gå til indhold

Hoved menu:

Samsø - Danmarks køkkenhave

Samsø
Allerede i 1962 blev alle kommuner på Samsø lagt sammen til en kommune - først under Holbæk amt senere i 1970 under Aarhus amt. Der bor ca. 3900 mennesker på Samsø i 2012, men i 1925 boede der 7295 personer ifølge ”Visit Samsø”.
 
Årsagen til dette drastiske fald, som især er sket efter 2. verdenskrig, skyldes, at der efterhånden ingen industri er tilbage på øen. De væsentligste indtægtskilder er landbrug, frilands gartneri  og ikke mindst turisme. Samsø er berømt for sine nye kartofler, men der avles også store arealer med løg og solbær. Iøvrigt avles der stort set alle slags grøntsager på øen.

Samsø er på ca. 114 km2, heraf er 20% fredet og 8100 ha er dyrket, hvoraf 800 ha er med kartofler og 600 ha er med bær og grøntsager. Øen er 28 km lang og 7 km bred på det bredeste sted. Den er forholdsvis flad i den sydlige ende, men meget bakket i den nordlige ende, hvilket skyldes istiden.
  Rådhuset på Samsø ligger i Tranebjerg, som anses for at være ”hovedstaden” på Samsø med sygehus, skoler, butikker, museer, håndværkere og butikker

Samsø er indenfor de sidste 10 år blevet selvforsynende med energi angående el og varme, som kommer fra vindmøller og anvendelse af vedvarende energi på fjernvarmeværkerne. Vedrørende fossil energi har kommunen og energiakademiet på Samsø en plan om at Samsø skal være fossilfri i 2030.
 
Der er mange smukke steder på Samsø og man forstår godt at der kommer mange turister til øen. En tur rundt på øen med en lokal guide er et godt udgangspunkt for efterfølgende selv at gå på opdagelse eller slappe af.
  Samsø er især kendt for sine tidlige kartafler, men også grøntsager generelt. Her ser vi en mark med rødkål
Historie: (delvis efter ”Visit Samsø”)
 
Så langt tilbage som der foreligger skriftlige kilder ved man, at kongen ejede Samsø. I 1676 overdrog kongen imidlertid øen til Sophie Amalie Moth, hvis slægt, Danneskiold-Samsøe, siden har været godsbesidder på Samsø.  I 1877 byggedes Brattingsborg slot, som nu er hovedsæde for slægten Danneskiold-Samsøe.
 
Modsat de fleste bønder i landet ejede samsingerne selv deres gårde og fæstede kun markerne af godsejeren. Derfor kom udflytningen fra landsbyerne meget sent i gang, og den gamle landsbystruktur ses derfor stadig tydeligt, bl.a. i Nordby.
 Nordby gadekær
Under Englandskrigen i begyndelsen af 1800-tallet blev Samsøs eneste naturlige havn, Langør, stærkt befæstet med anlæg af skanser på Lilleør, Besser Rev og Kyholm for at forhindre englænderne i at besætte øen og hindre sejlads i de indre danske farvande.

I slutningen af 1800-tallet dukker andelsbevægelsen op og i løbet af få år oprettedes 5 andelsmejerier og der byggedes brugsforeninger og forsamlingshuse i landsbyerne.
 
I første halvdel af 1900-tallet havde øen mange små landbrug. Det milde ø-klima begunstigede dyrkningen af kartofler og asparges -  afgrøder, der krævede megen arbejdskraft
 
Efter anden verdenskrig daler befolkningstallet på øen. Små landbrug er ikke længere rentable. Landbrug sammenlægges og der satses på frilands gartneri og turisme.
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu