Fur ligger i Limfjorden - Seværdigheder i Danmark

Gå til indhold

Hoved menu:

Fur ligger i Limfjorden

Fur
I Limfjorden lidt nord for halvøen Salling ligger øen Fur, der er på ca 22 kvadratkilometer. Der boer ca. 850 mennesker på øen.

Fra Branden på Nordsalling kan man med færge kommer over til Fur - det tager kun nogle få minutter.

De vigtigste erhverv er molerindustrien og muslingefiskeriet, men der kommer også mange turister til øen. Moleret anvendes til fremstilling af isoleringsmaterialer i byggeindustrien og til granulater som f.eks. kattegrus. Muslingefiskeriet er stramt reguleret, men der fiske alligevel lidt over 100.000 tons muslinger i Limfjorden om året

Fur er kendetegnet ved et storslået morænelandskab med imponerende molerklinter langs nordkysten. Hvis man følger stisystemet, der er på ca. 12 km, er man sikker på at komme rundt til de væsentligste seværdigheder på øen. 

Moleret i Danmark blev dannet for 55 mio. år siden i den geologiske epoke Eocæn. Da lå landet 150 – 400 meter under havets overflade. Når diatoméerne (kiselalger) døde, efterlod de skaller af kisel (siliciumdioxid ), som sammen med lermineraler, gennem nogle millioner år har dannet de lag på havbunden, som vi i dag kalder moler.

Fur museum er et besøg værd, især på grund af sine geologiske samlinger med forsteninger fundet i moleret. Blandt klenodierne er et fossil af en læderskildpadde

Hvis du selv går på fossiljagt i molerklinterne har du mulighed for at finde fossiler - forestil dig pludselig at stå med en lille forstenet fisk, som sidst har set dagens lys for 55 millioner år siden - mange bliver grebet af fossiljagten, de finder de ”gode steder” og kommer tilbage for at lede gang efter gang.
Moleret i Furs undergrund udgør en hel unik og international anerkendt mulighed for fossiljagt. Moleret også kaldet diatomit (hovedsagelig kiselalger) er med sin tykkelse på ca. 60 meter verdens største diatomit-aflejring. Moleret er som en sjælden geologisk bog, der fortæller historien om livet ved og i molerhavet for mange millioner år siden. Kilde: Fur museum.     http://www.museumsalling.dk/bes%c3%b8g/fur+fossiler

Moleret er dannet for ca. 55 mill. år siden og der er gode muligheder for at finde fossiler i de forskellige lag



Nedgang til stranden og klinterne på nordsiden af øen

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu